DK
 
DK

Mylan over hele verden

Luk

Vælg et af vores websteder fra listen nedenfor.

  1. Afrika

    1. Sydafrika
      1. English
  2. Nord- og Sydamerika

    1. Brazil
      1. Português brasileiro
    2. Canada
      1. English
      2. Français
    3. USA
      1. English
  3. Asien

    1. Indien
      1. English
    2. Japan
      1. 日本語
  4. Europa

    1. Belgien
      1. Français
      2. Nederlands
    2. Bulgarien
      1. България
    3. Danmark
      1. Dansk
    4. Finland
      1. Suomi
    5. Frankrig
      1. Français
    6. Grækenland
      1. Ελληνικά
    7. Holland
      1. Nederlands
    8. Irland
      1. English
    9. Italien
      1. Italiano
    10. Norge
      1. Norsk
    11. Østrig
      1. Deutsch
    12. Polen
      1. Polski
    13. Portugal
      1. Português
    14. Rumænien
      1. Romanian
    15. Schweiz
      1. Deutsch
      2. English
    16. Serbien
      1. Serbian Latin
    17. Slovakiet
      1. Slovenský
    18. Slovenien
      1. Slovenian
    19. Spanien
      1. Español
    20. Storbritannien
      1. English
    21. Sverige
      1. Svensk
    22. Tjekkiet
      1. Čeština
    23. Tyskland
      1. Deutsch
    24. Ungarn
      1. Magyar
  5. Stille-havområdet

    1. Australien
      1. English
    2. New Zealand
      1. English

Hos Mylan er vi også stolte over at drive forretning følgende steder.

  1. Marokko
  2. Taiwan
  1. Singapore
Mar 22, 2019

Respekt for fortiden, inspireret af fremtiden

En af vores økonomiske ledere reflekterer over en tiårs milepæl i virksomheden

heritage_growth

Bag enhver stor organisations vækst er der en økonomisk strategi og et team, som kompromisløst fokuserer på virksomhedens ressourcer. I dag retter vi blikket mod Caroline Dixon, Mylans økonomichef for Nordeuropa, for at blive klogere på, hvordan hendes arbejde skaber værdi for Mylan, og hvordan hun finder inspiration i at være en del af vores dramatiske væksthistorie.

Kan vi lægge ud med lidt baggrund om din karriere?

Ja, selvfølgelig. Jeg er uddannet statsautoriseret revisor og har i første omgang arbejdet som revisor, inden jeg trådte ind i sundhedssektoren. Før jeg startede hos Mylan, har jeg i godt 15 år haft forskellige finansielle roller med øget ansvar, og jeg kan næsten ikke forstå, at jeg allerede har været 10 år her i Mylan. Mit ansvar hos Mylan er vokset med tiden – jeg var først finansansvarlig i Storbritannien, som over de sidste par år er udvidet til nu også at dække Nordeuropa, fordi vi er vokset med vores opkøb, produktportefølje og geografisk rækkevidde.
Når det ikke gælder arbejde, er jeg mor til tre kvikke og aktive teenager, hvoraf den ældste er autist.

Sikke en fantastisk rejse. Hvad var det ved Mylan, der tiltalte dig?

Jeg trådte ind i Mylan ved Merc Generics-opkøbet, og det var tydeligt gennem hele processen, hvor meget Mylan virkelig ønskede os – og, af mangel på en bedre analogi, så føltes det virkelig som en ”win-win”.
Mylans lederskab havde en virkelig stærk tilstedeværelse, som trak de to grupper af medarbejdere sammen gennem hele forløbet, ligesom de gav udtryk for en stærk vision og en forståelse af situationens alvor. Mylan afgav bud i konkurrence med andre virksomheder, men vores team håbede virkelig, at Mylan ville vinde. Ikke kun, fordi vi passede sammen mht. strategi og synergi, men fordi det føltes, som om de skabte et vindermiljø for en ny og voksende organisation. For mig var det den rigtige kultur og den spirende organisation, som gav støtte til at forme en ny finansfunktion fra dag et.

Når du ser tilbage, hvordan oplevede du så virksomheden, lige da du var startet, i forhold til i dag? Hvad har skabt forandringen?

Da jeg startede her, oplevede jeg Mylan som en dynamisk, driftig virksomhed i hastig udvikling. Det var forfriskende at opleve den udvikling, de var i gang med – også fordi jeg kom fra en meget mere konservativ organisation. Jeg kunne identificere mig med den klare vision, og det var motiverende at se, at der blev handlet ud fra visionen. Jeg samarbejdede med den amerikanske afdeling om at integrere processer og rapporteringsmetoder, og jeg delte løbende erfaringerne med mit team.
I dag har Mylans overført det entreprenante fokus til en mere moden og ambitiøs vision om at være en af verdens ledende leverandører af sundhedspleje. Det er et virkelig stærkt budskab, som både jeg selv og mit team kan relatere til, fordi vi oplever en synlig ledelse inden for organisationen. Alle sejre og fremskridt på vores rejse bliver delt med alle i huset, og det virker engagerende på medarbejderne.
Vores kultur kommer måske bedst til udtryk i et simpelt, men stærkt, slogan, vi bruger internt: Connect. Communicate. Collaborate. Det bruger vi hele tiden til at skabe samarbejde på alle områder af organisationen.

Det lyder virkelig spændende. Hvordan har du udviklet dig på det personlige niveau hos Mylan – og er blevet ved med at være så engageret i forhold til vores vision, selv efter 10 år?

På et personligt niveau har det været enormt givende at opbygge et team, der konsekvent anses som en partner for virksomheden, men også som en agent for både forandring og stabilitet gennem en periode med store omvæltninger.
Til at starte med havde vi i Storbritannien et finansteam, som stod for høj kvalitet og stabilitet, og vi har nøje fulgt udviklingen af forretningen. Integrationen af medarbejderne fra Mylan og Meda har skabt et endnu stærkere og mere dynamisk team her i Storbritannien og i vores cluster i det hele taget. Jeg er meget stolt af mine teams. Og igennem de sidste 10 år har mit arbejdsliv og familieliv udviklet sig nærmest parallelt. På hjemmefronten er mine børn blevet teenagere, og på arbejde har jeg rettet blikket fra Storbritannien mod Nordeuropa, og produkterne er skiftet fra generiske til en bred portefølje, der dækker både brandede, generiske og OTC-produkter.
Jeg skylder en stor tak til min familie, som støtter og hjælper mig i min indsats for Mylan. Og det at have en søn med autisme har ikke kun lært mig en del om dynamikken mellem mennesker og individuelle behov i hjemmet, men også givet mig evnen til at klare mere på arbejde og en lyst til at gøre det rigtige. Holdning definerer højde, og det menneskelige sind er en stærk ting.

Citat fra ledelsen:

Vores mission er klar: Vi er her, fordi vi ønsker at gøre det godt og være til gavn. Det kan virke åbenlyst, men forretningen skal gå godt, så man har midlerne til at gøre gavn. Det er en klar og kraftfuld kombination.

Hvad gør Mylan til et særligt sted for dig at arbejde?

Jeg tror, det er et spørgsmål om flere faktorer. Først og fremmest Mylans raison d’etre
Det stemmer overens med mit personlige engagement for at skabe sundhedspleje af høj kvalitet, og som er til at betale, for verdens 7 milliarder mennesker.
For det andet har jeg altid haft en fornemmelse af at høre til her. Jeg ved – og har oplevet – at jeg kan gøre en forskel for virksomheden. Det er uden tvivl et særligt sted, og jeg er blevet tilbudt flere udviklingsmuligheder, som både ville hjælpe mig selv og virksomheden med at vokse.

Hvis vi fik muligheden for at skrive brochuren om, hvordan det er at arbejde i virksomheden, så tror jeg, den ville handle om muligheden for rent faktisk at kunne gøre en forskel. Og det, at hver ansøger og medarbejder selv ville kunne finde deres eget ansvarsområde i forhold til verdens 7 milliarder indbyggere. Det er derfor, vi er her. Der er ikke rigtig nogen andre at sammenligne med – det her er en dynamisk og i sandhed inspireret organisation.

Det sidste punkt for mig er fremtiden. Jeg føler virkelig, at Mylan viser vejen inden for sundhedspleje. Vores portefølje vokser konstant, vi udvider til nye markeder og bliver hele tiden dygtigere. Det er en god fornemmelse at se tilbage med en følelse af at have opnået noget, men det er fremtiden, der ligger foran os, der giver mig glæden ved at komme på arbejde.

Hvor inspirerende! Mange tak, Caroline, for at dele din historie med virksomheden og inspirere andre I vores fælles rejse.

Er du også blevet inspireret af Caroline og har fået lyst til at blive en del af Mylan? Der formentlig en stilling til dig, hvis du deler vores passion. Klik her ( http://www.mylan.dk/da/stillinger/bliv-en-del-af-mylan ) for at se, om vi har jobbet, der passer til lige netop dig.