Altid på vej frem

Altid på vej frem

Innovation er en vigtig del af kulturen hos Mylan. Innovation er grunden til, vi ser mulighederne i enhver udfordring. Det er grunden til, at du finder tusindvis af videnskabsfolk, forskere og tænkere, der arbejder sammen overalt i verden på tværs af oceaner og tidszoner, for at løse komplekse udfordringer og opfylde udækkede behov.

Er det overraskende, at en virksomhed, der er kendt for sine generiske lægemidler af høj kvalitet, trives ved innovation? Husk på, at vi i 1984 var den første producent af generika, der fik patent på et nyt lægemiddel. I dag designer vi bioækvivalente versioner af mærkevaremedicin og udvikler forbedrede versioner af medicin for at differentiere vores produkter fra konkurrenternes.

For at fortsætte fremgangen byggede vi en organisation, der er mangfoldig, styret og har en enestående evne til at samarbejde.



En virkelig global kultur

Som global virksomhed satte vi os for at bygge en forsknings- og udviklingsdisciplin, der kunne udnytte styrken ved den enkelte medarbejder og den lokale kultur. Et andet mål var at gøre et dusin tidszoner til en fordel.
Resultatet: Et verdensomspændende team med et unikt perspektiv på lokale og globale sundhedsudfordringer. Ved at samarbejde gjorde vi tiden til en partner – når et team på den ene side af jorden har fyraften, fortsætter et team på den anden side arbejdet.
Med andre ord sover forskningen og udviklingen aldrig hos Mylan.

Forskellen ved Mylan

Vi mener, at det gør os mere lydhøre at arbejde på denne måde, og det skaber en stadigt voksende portefølje, der omfatter injicerbar, biologisk, respiratorisk, onkologisk og neurologisk medicin samt innovative behandlinger for HIV/AIDS.
Ved at samarbejde på tværs af kontinenter og kulturer indså vi hurtigt, at intet forskningscenter er en ø. Vi blev klar over, at der blandt alle de komplekse beregninger, vi foretager, er en enkel sandhed: Sammen er vi større end summen af vores enkelte dele.

Senest opdateret  27-02-2015