Jern

MyTest Jern

MyTest Jern tester koncentrationen af ferritin i blodet. Ferritin er kroppens vigtigste depotform for jern, og hvis man er ved at udvikle jernmangel, er ferritinniveauet det første, der begynder at falde. MyTest Jern er baseret på en immunokromatisk reaktion i overensstemmelse med eksisterende laboratorietest. Er koncentrationen af ferritin i blodet under 30 ng/ml, så er testen positiv.

Jern er et essentielt metal for vores krop og er vigtigt for transporten af ilt i blodet. I for store mængder er det imidlertid giftigt for kroppen. Derfor har vi alle et system til at optage jern udefra og lagre det i celler, uden det er i for store mængder – og dermed giftigt for kroppen. Det er proteinet ferritin, der sørger for denne depotfunktion. Niveauet af ferritin siger noget om den mængde af jern, der er tilgængelig for kroppen – er niveauet lavt, er det tegn på opbrugte jerndepoter, og det er en tilstand, der går forud for udviklingen af blodmangel.

MyTest er en indikator og kan IKKE erstatte et lægebesøg. Er testen positiv, anbefaler vi, at du går til lægen.

Indlægsseddel: Jern

Senest opdateret  10-12-2018